Februar 2024
Websiteejer (Leverandøren) skal i overensstemmelse med den mellem STEP Network og Leverandøren indgåede Aftale levere Displayservicen til STEP Network i Aftalens løbetid. Websiteejer skal opretholde tilgængeligheden af Websitet og Annoncerne ved gatewayen mellem internet og Websiteejers netværk for Websitet.
For at undgå tvivl skal nedetid, der direkte eller indirekte er forårsaget af et af følgende, ikke betragtes som et brud på Aftalen:
Websiteejer indestår for, at Websitet opfylder gældende persondata og cookie reguleringer. STEP Network kan på anfordring kræve dokumentation herfor.
Websiteejers levering af Displayservicen sker på eksklusiv basis, og Websiteejer er således uberettiget til at indgå aftale med nogen tredjemand om at stille Websitet til rådighed for tredjemand. Sker der overtrædelse af eksklusivitetsbestemmelsen forfalder en bod lydende stor DKK 50.000. Herudover kan STEP Network gøre erstatningskrav gældende, hvor STEP's Network tab skal opgøres til det dækningsbidrag Leverandøren har opnået ved indgåelse af aftale med tredjemand herom.
STEP Network forestår løbende salg af annoncer til STEP Network's kunder, herunder med henblik på visning og offentliggørelse af Annoncer på Webstedsejers Website via Displayservicen.
STEP Network's levering (uploade) af Annoncer sker efter nærmere aftale med Websiteejer. Som led i Websiteejers levering af Displayservicen, og STEP Network's køb heraf, giver STEP Network Websiteejer ret til at offentliggøre Annoncerne på Websitet.
Websiteejer kan også forestå salg af og booking af annoncer solgt til tredjemand, herunder vederlagsfrit gøre brug af det af STEP Network anviste bookingsystem. I det omfang STEP Network skal forestå booking af de af Websiteejer solgte annoncer, opkræver STEP Network et fee lydende stort DKK 400,00 plus moms herfor.
Benyttes der tredjeparter i forbindelse med kampagneafviklingen, som skal hostes af STEP Network herunder, men ikke begrænset til Adnami, Seenthis o.lign., vil websiteejer blive faktureret de faktiske omkostninger til disse på udbetalinger fra STEP Network, hvor beløbet vil blive modregnet udbetalingerne løbende.
Webstedsejer giver som led i Aftalen STEP Network adgang til indsamler cookies og persondata, herunder men ikke begrænset til IP, ID og browseroplysninger til brug for præferencer, statistik og marketingformål. STEP Network anviser tekniske specifikationer hertil, såfremt dette er påkrævet, det Webstedsejer er pligtig til at efterleve disse.
Websiteejer er ansvarlig for at overholde aktuelle og gældende tekniske specifikationer og krav, vejledninger og guidelines, som STEP Network har oplyst over for Websiteeje, som er nødvendigt for STEP Network's opfylde sine forpligtelser i henhold til Aftalen.
Leverandøren er ansvarlig for at overholde aktuelle og gældende tekniske specifikationer og krav, vejledninger og guidelines, som STEP Network har oplyst over for Leverandøren.
Content Provider (Leverandøren) udarbejder Content og uploader dette til SNVS, hvorefter dette kan anvendes af STEP Network og Publishers, der genudgiver dette som delt/syndikeret Content på disses Medieplatforme.
STEP Network har en ikke-eksklusiv licens til Content gjort tilgængeligt af Content Provider i SNVS og må derfor:
STEP Network's licens i henhold til ovenstående er begrænset til Området og gælder i hele aftaleperioden, eller indtil at Content Provider fjerner det relevante Content fra SNVS, afhængigt af hvilken begivenhed, der sker først.
Når Content Provider gør Content tilgængeligt i SNVS, er Content Provider berettiget til, at:
Det er Content Providers eget ansvar at tilføje nævnte restriktioner, når Content gøres tilgængeligt i SNVS. STEP Network vil i rimeligt omfang – og dog uden ansvar for Content Provider – påse, at de restriktioner, som Content Provider har tilføjet, implementeres i SNVS.
Content Provider er ansvarlig for alt Content, som Content Provider har gjort tilgængelig i SNVS. Derfor kan STEP Network eller andre parter der benytter platformen ikke gøres ansvarlig herfor.
Content Provider garanterer og indestår på objektivt grundlag for, at:
STEP Network kan, men er ikke forpligtet til, at gennemgå Content.
STEP Network er berettiget til på et hvert givent tidspunkt, uden varsel og uden at skulle oplyse en konkret grund hertil, at fjerne eller blokere adgangen til Content, herunder hvis STEP Network ensidigt vurderer, at specifikt Content strider imod STEP's interesser, ikke overholder parternes aftale, strider imod gældende lovgivning, krænker tredjemands rettigheder eller kan virke stødende.
Content Provider accepterer, at det indhold, der uploades til SNVS, kan blive vist med reklamer og salgsfremmende materiale før, imellem eller efter Syndikeret Content, når det offentliggøres af Publishers på deres platforme.
Content Provider ejer rettighederne til det indhold, de uploader til platformen. STEP Network ejer derimod alt materiale, der er udviklet baseret på SNVS og Syndikeret Content, der offentliggøres af Publishers. Content Provider må ikke kopiere, gemme, distribuere, offentliggøre eller ændre Syndikeret Content, der er lavet ud fra deres indhold, uden et klart samtykke fra STEP Network.
STEP Network har ret til at bruge Content Providers navn og logo i markedsføringsmaterialer og til promocering af SNVS, herunder at omtale Content Provider som en partner og bruger af SNVS.
Content Provider er ansvarlig for at overholde aktuelle og gældende tekniske specifikationer og krav, vejledninger og guidelines, som STEP Network har anvist over for Content Provider, og som er nødvendige for Content Providers anvendelse af SNVS.
STEP Afregner forbrug af VideoSyndicate platformen i GigaByte (GB) forbrug, én GB afregnes til 0,5 DKK og fratrækkes en evt. Udbetaling af annonceindtægter, hvis dette ikke kan dækkes af annonceindtægterne, opgøres forbruget og efterfaktureres til den enkelte Publisher.
Afregning af Content Providers vederlag for Content, leveret af Content Provider, til STEP Network, sker på baggrund af en split af Contentbetalingen mellem STEP Network, Content Provider og Publisher.
Forud for fordelingen af Contentbetalingen fratrækkes eventuelle tillæg af STEP's faktiske udgifter til anvendte salgsfremmende tiltag. Det herefter opgjorte Contentbeløb ekskl. moms fordeles mellem STEP Network, Content Provider og den relevante Publisher på følgende måde:
Content Provider er ikke berettiget til anden betaling for det Content, som Content Provider uploader i SNVS.
I det omfang Publisher sælger egne annoncer, er dette kun muligt på content uploaded af selvsamme Publisher, og derved betales alene forbruget opgjort i Gigabyte. Det er til hver en tid Publishers ansvar altid at følge anvisninger fra STEP i forbindelse med eget salg, skulle disse retningslinjer ikke blive overholdt og en contentprovider uberettiget ikke få betaling for sin content, er publisher indforstået med at STEP må opgøre et eventuelt tab efter bedste evne, uden at skulle redegøre for dette, og fakturer publisheren det anslået skyldige beløb.
Hvis Content Provider ikke ønsker sin andel af Contentbetalingen i en given periode, kan Content Provider meddele STEP Network dette, hvorved Content Provider endeligt fraskriver sig retten til sin andel af Contentbetalingen. Content Provider kan på et hvert givent tidspunkt skriftligt bede STEP Network genoptage udbetalingen af Content Providers andel af Contentbetalingen, hvilket i så fald vil ske fra næstkommende måned.
Anvendes live streaming funktion i VideoSyndicate, faktureres dette særskilt med 25 kr pr. Time ved enkelt stream, samt 40 kroner ved brug af dobbelt-stream funktionalitet, derudover er der en pris på 3,5 kr pr. Time "idle" streaming. Med en times streaming menes der den periode en stream er aktiv, uagtet antallet af brugere. Med idle stream menes der perioden hvor en stream er aktiv i platformen uden at sende et signal.
STEP Network forbeholder sig ret til at ændre størrelsen af priser og honorar, herunder fordeling heraf med 4 ugers varsel. Dette begrundet i det omskiftelige marked, hvor priser og vilkår ændrer sig dynamisk.
STEP Network forbeholder sig ret til at fastsættes særlige priser for content gjort tilgængelig i SNVS.
STEP Network er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser, der følger af Aftalen, til koncernforbundne selskaber.
STEP Network er berettiget til at anvende underleverandører i forbindelse med levering af forpligtelser i henhold til Parternes Aftale.
Leverandøren garanterer over for STEP Network, at:
I tilfælde af Parternes misligholdelse, skal den anden Part erstatte den pågældende Parts tab efter dansk rets almindelige regler.
Aftalen træder i kraft på Ikrafttrædelsestidspunktet. Vilkår Aftalens udløb og opsigelse fremgår af Aftalen.
Ved opsigelse af Video Syndicate Service aftale, er det er Content Providers eget ansvar at fjerne Content fra SNVS og derved gøre det utilgængeligt for STEP Network eller Publishers ved Aftalens ophør, uanset grunden hertil. Content Provider afholder derfor selv alle udgifter forbundet hermed.
Hver Part er ansvarlig for overholdelse af den relevante og den til en hver tid gældende persondataretlige lovgivning.
Parterne har som led i indgåelse af Aftalen underskrevet databehandleraftale.
Parterne er forpligtet til at iagttage fortrolighed om (i) Aftalens vilkår og (ii) alle oplysninger vedrørende den anden Part, som de har modtaget som led i forhandlingerne om indgåelsen og opfyldelsen af Aftalen.
Parterne er dog berettiget til at videregive sådanne oplysninger til relevante tredjemænd, når (i) det kræves af en kompetent myndighed eller domstol eller i henhold til gældende lovgivning, herunder til brug for udarbejdelsen af sædvanlige regnskaber, som er beregnet til offentliggørelse, (ii) det sker til juridiske eller finansielle rådgivere eller banker, som er underlagt en forpligtelse til at holde sådanne oplysninger fortrolige, (iii) oplysningerne er blevet offentlige tilgængelige, uden at det skyldes en Parts misligholdelse af dette pkt. 9, eller (iv) når den anden Part skriftligt har godkendt en sådan videregivelse.
Uanset ovenstående er STEP Network berettiget til at anvende Websiteejers og Content Providers navn, logo og beskrivelse af Websitet og Content til brug for salgsfremmende foranstaltninger over for STEP Network's kunder.
Aftalen er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret.
Parterne skal søge at løse tvister i forbindelse med Aftalen i mindelighed, herunder tvister om Aftalens eksistens eller gyldighed, senest 14 dage fra den ene Parts modtagelse af meddelelse fra den anden Part med en detaljeret beskrivelse af tvisten.
Enhver tvist i forbindelse med Aftalen, herunder tvister om Aftalens eksistens eller gyldighed, som ikke kan afgøres mindeligt mellem Parterne, skal afgøres ved Voldgiftsinstituttet. Voldgiftsinstituttet skal anvende de regler, som gælder ved voldgiftssagens anlæg. Hver Part skal udpege 1 voldgiftsdommer. Voldgiftsinstituttet skal udpege yderligere 1 voldgiftsdommer, som skal være voldgiftsrettens formand. Hvis en Part ikke har udpeget en voldgiftsdommer, senest 30 Bankdage efter at Parten har indgivet begæring om voldgift eller modtaget Meddelelse herom, udpeger Voldgiftsinstituttet tillige denne voldgiftsdommer. Voldgiftssagen skal finde sted i Odense.
Ingen af Parterne er berettiget til at videregive fortrolige oplysninger om voldgiftssagen til tredjemand, herunder oplysninger om enhver afgørelse eller kendelse afsagt af Voldgiftsinstituttet, medmindre den anden Part i hvert enkelt tilfælde skriftligt har godkendt videregivelsen af sådanne oplysninger. En Part er dog berettiget til at videregive oplysninger om voldgiftssagen til tredjemand, hvis en sådan videregivelse sker for bedst muligt at beskytte Partens interesser i forhold til den anden Part, for at overholde gældende lovgivningen eller myndighedsafgørelser.
I det omfang STEP Network måtte ønske dette, kan denne bestemme, at tvist skal løses ved de ordinære domstole på STEP Network's hjemting som alternativt til ovenfor beskrevne voldgiftsbehandling.
Salgs- og leveringsbetingelser gældende pr. 07-02-2024.