Key Account Manager - STEP Network

Key Account Manager til Danmarks største medienetværk

STEP Network er Danmarks største netværk af danske online medier. Vi rammer over 85% af den danske internetpopulation hver måned. Vores position i markedet sikrer, at annoncører og mediebureauer har en nem og stærk adgang til både reach og relevant kontekst. Vi brænder for at levere mere i dag, end vi gjorde i går. Det er fundamentet for, at vi løfter vores publishers og annoncører til tops.

Vi er engagerede, vi er nytænkende og agile – og vi har fart på. Derfor søger vi en Key Account Manager til vores team.

Er du et godt menneske og samtidig en dygtig kommunikator, der allerede har skabt flotte resultater i mediebranchen? Så er der god mulighed for, at vi er et match. Som Key Account Manager hos STEP Network får du en central rolle i såvel salgsprocessen som i relationerne til mange af vores vigtige kunder. Du har overblikket og evner at prioritere samt planlægge, så du dermed skaber fremdrift for både kunder og samarbejdspartnere. Stillingen som KAM er krævende og udviklende, og derfor skal du evne at arbejde selvstændigt på højt niveau og samtidig fungere for fællesskabet i afdelingen. Du skal kunne tænke kommercielt og kreativt samt være vedholdende på både kort og langt sigt. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til mediebranchen og har et netværk i branchen, især på mediebureauer.

Hos os får du en hverdag i et kommercielt og nyskabende miljø med særdeles gode karrieremuligheder. Vi er allerede en succes og vi mangler dig til at bygge på.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du har et højt energiniveau og trives med at arbejde selvstændigt, men du elsker allermest at arbejde sammen med andre, fordi du ved, at man har brug for hinanden for at blive de bedste i verden.
  • Du har god forretnings- og talforståelse, der gør, at du kan spotte omsætningspotentialer (faktisk kan du slet ikke lade være med at lede efter dem, for du er både supernysgerrig og hammerambitiøs).
  • Du er lidt af en planlægningsperson, som kan overskue og prioritere, hvordan både kunder og samarbejdspartnere vækster mest.
  • Du har erfaring med eller viden om digital annoncering.
  • Erfaring med salg til eller via mediebureauer er ikke et krav, men et stort plus.  
  • Som sælger går du op i at rådgive og sælge det rigtige til de rigtige. Kvalitet over kvantitet er måske ikke enhver sælgers mantra, men det er/bliver dit. 
  • Dit mindset er en god cocktail af kommerciel og kreativ tankegang. 
  • Du taler og skriver flydende på både dansk og engelsk.

Hvad du kan forvente:

Det er ikke bare et job på 37 timer og en løn med bonusordning, vi tilbyder. Det er også udvikling og udfordring. Du får en central rolle i salgsprocessen og ikke mindst i at skabe relationer til kunderne. Du får budget og udviklingsansvaret for din egen portefølje. Derfor skal du være i stand til at kommunikere på flere niveauer, da du dagligt kommer i kontakt med kunder og deres reklame- og mediebureauer. Dit skrivebord kommer til at stå i Pilestræde. Tæt på både kaffebarer og fredagsbarer, men kontoret i Odense er også åben for dig.

Vigtigt, praktisk:

Arbejdstid:
37 timer og en løn med bonusordning.

Arbejdssted:
Dit skrivebord kommer til at stå i Pilestræde i København K. Tæt på både kaffebarer og fredagsbarer, men kontoret i Odense er også åbent for dig.

Timing:
Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Reach out:
Brian Linnemann Krogh, VP Sales, +45 23 66 78 59, brlkr@stepnetwork.dk

Send din ansøgning til brlkr@stepnetwork.dk – Klik her

Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.

Del
Fb Li